LYSTFISKER-KLUBBEN AF 1940
Kære lystfisker
Meld dig ind i Lystfisker-Klubben af 1940, og
Få mere ud af dit fiskeri.
Er du nybegynder eller erfaren lystfisker, så har vi et godt tilbud til netop dig:
"1940" er en velrenommeret storkøbenhavnsk lystfiskerklub, som har eksisterer i 70 år. Vi har mange aktiviteter, både for dem der vil deltage i konkurrencerfiskeri, og for dem der "bare" vil hygge sig med fiskestangen.
Vi har klublokale hos Sportdres, Frederikssundsvej 50, 2400 København NV, hvor vi mødes ca. 1 gang hver måned. Her kan du møde andre med samme interesse og lære nye fiskefiduser.
Vores bådinspektør sørger for at bådene i Esrum sø og Nordre Frihavn (Tippen) er i tip top stand, så de er klar til medlemmernes fri afbenyttelse.
På Sjællands Odde har vi et skønt beliggende klubhus, 50 m fra vandet, med 8 sengepladser og alle moderne faciliteter. Det kan lejes til en fordelagtig pris af medlemmerne.
Vores klubblad "Saltvandsfiskeren" udkommer 5 gange om året og indeholder alle relevante oplysninger om ture m.m.
Klubben har en løbende konkurrence om at blive "årets fisker", både for seniorer og juniorer. Man får point for fangst samt for at deltage i turene.
På alle turene er juniorer meget velkomne. Klubben yder et turtilskud til juniorer.
Alt dette kan du deltage i, og gratis benytte klubbens både og motorer.. Så nu ser vi frem til at også du bliver medlem af "1940".
Det halvårlige kontingent (termin 1. april og 1. oktober) er p.t. kr. 360,00 for seniorer og kr. 125,00 for juniorer. Pensionister og ægtefæller kr. 270,00 og seniorer mellem 18 og 25 år kr. 250,00. Passive medlemmer kr. 125,00. Ved indmeldelse betales et indskud på kr. 100,00 for seniorer og kr. 20,00 for juniorer.
Du er velkommen til at kontakte vores kasserer Lisbeth Göttsche, Plantagevej 78, Yderby Lyng, 4583 Sjællands Odde, tlf. 59 32 70 51 eller Formand Lars Drews, Jernbanevej 5 D 3.tv. 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 88 80 75.
Bestyrelsen.
"1940" TURE
I løbet af året arrangerer vi adskillige ture til både sø, kyst og hav. Hver måned er der kysttur, hvor vi hver gang forsøger at finde det bedste og hyggeligste sted. Forår og efterår arrangeres der søture til f.eks. Esrum sø og hvis vejret tillader det, er der isfisketure. Om vinteren er vi på Øresund efter torsk. Om sommeren arrangeres morgenture efter sommertorsk og om efteråret er det sildene vi jagter. Herudover har vi en del specialture f.eks. efter hornfisk.
I alt bliver det til mellem 40 og 50 ture hvert år. Ture med godt kammeratskab og hyggeligt samvær.
"1940" FACILITETER
2 både i Esrum Sø (Sørup Havn). Ligger i vandet og kan benyttes fra maj til november måned. Til båden er der påhængsmotor, redningsveste og sikkerhedsudstyr, som findes på stedet. Eneste udgift for medlemmer er til benzin.
1 båd i Nordre Frihavn (Tippen). Ligger i vandet og må benyttes hele året såfremt vi ikke har isvinter. Påhængsmotor, redningsveste og sikkerhedsudstyr findes på stedet. Endvidere har vi adgang til klubhus. Eneste udgift for medlemmer er til benzin.
Sommerhus på Sjællands Odde. Skønt beliggende, kun 50 m fra et af Danmarks bedste havørredvande. Huset er indrettet med 8 sengepladser, stor opholds/spisestue, separat bad og toilet, køkken. Udlejes til meget fordelagtig pris for medlemmer.
SU-faciliteter
SU betyder ”Sjællandske Sports- og Lystfiskerforeningers Samarbejdsudvalg”. Som medlem hos os bliver du automatisk medlem af SU, og får bl.a. fisketilladelse i Utterslev Mose, Damhussøen, Bagsværd Sø, Farum Sø og Furesøen. Som SU-medlem kan du gratis benytte SU.’s både og faciliteter på hele Sjælland. Det drejer sig f.eks. om følgende både som kan lånes gratis:
Yderligere oplysninger og indmeldelse i klubben hos:
Lisbeth Göttsche, Plantagevej 78, Yderby Lyng,
4583 Sjællands Odde,
tlf. 59 32 70 51
En alsidig storkøbenhavnsk
lystfiskerklub med mange faciliteter,
masser af fisketure og - ikke mindst - godt
kammeratskab.
FORDELE FOR DIG:
Som medlem af Lystfisker-Klubben af 1940 kan du
gratis låne klubbens både, motorer og fiskeudstyr.