Forside

Kontakt os.

Foto copyright:

Erik Mogensen,

Per Mortensen,

Michael Frincke,

Lisbeth Göttsche

Lars Drews

Sidst opdateret:

21.2.2012

Sidste nyt
13. september 2009
Tur til Esrum Sø
Turberetning: Erik Mogensen
Vi var 7 medlemmer på denne tur hvor det for en gangs skyld var lykkedes turleder Michael at skaffe rigtig godt vejr, masser af fisk og rigeligt med både.
Der var fisk til alle og fangsterne fordelte sig med 6 gedder og ca.50 aborre. Endnu engang lykkedes det at lave en sjov og hyggelig tur på Esrum.

Erik Mogensen
29. august 2009
Tur til Lagan, Sverige
Turberetning: Michael Frincke
Turleder Carsten havde foreslået at vi kørte en tur til Sverige og prøvede at fange laks. Det var vi 6 deltagere der var med på og lørdag morgen kl. 6.00 drog vi af sted. I Laholm by skulle vi ind og købe fiskekort og så var det ellers ned til elven og inspicere fiske stederne. Der var en del fiskere, men lidt nede at elven fandt vi pladser hvor vi alle kunne være. Der sprang indtil flere laks, i alle størrelser, ud af vandet, så vi gik straks i gang og fiskede ihærdigt. Først kl. 13.00 lykkedes det undertegnede at få fast fisk på. Efter en forholdsvis rolig fight, kun med mindre udløb, begyndte laksen at komme ind mod land. Turleder Carsten greb straks nettet og laksen var så flink at den begyndte at svømme opstrøms, lige ind i Carstens net. Den kom hurtigt op på land og efter lidt turmuldt og en brækket priest, lykkedes det af få aflivet laksen. Carstens vægt stoppede først ved 5,2 kg, så det var en utrolig glad fisker der kunne løfte laksen op til beskuelse.

Vi fiskede videre et par timer, hvorefter vi blev enige om at prøve længere nede af elven. Efter at have kørt lidt rundt og kigget på elven, blev vi enige om at køre tilbage hvor vi kom fra. Nu var vandet faldet og det blev kun til et enkelt hug til Torben og undertegnede.

Ved 19 tiden blev vi enige om at køre tilbage mod København efter en dag i kraftig blæst og byger.

En rigtig hyggelig tur og vi var alle enige om at det ikke var sidste gang vi besøgte Lagan.

Tak for en god tur til Carsten, Freddy, Per, Torben og Jørgen.

Knæk og bræk
Michael 
10. juli 2009
Kysttur
Turberetning: Michael Frincke
Årstiden taget i betragtning så måtte vi nok satse på aften/natfiskeriet. Så kl. 19.00 kørte vi 4 mand af sted.  DMI havde lovet frisk vind fra syd vest, så vi blev enige om at prøve Stevns. Her var vejret fint (lettere regnbyger senere på natten) så vi gik straks i gang med fiskeriet. Til trods for at vi prøvede ihærdigt, så blev det kun til enkelte følere/hug til Carsten. Ved 24 tiden var det blevet så mørkt, da det var overskyet, at vi fandt pandelamperne frem og masede op ad klinten og tilbage til bilen. Desværre uden fisk til Carsten, Freddy, Per og undertegnede.

Knæk og Bræk
Michael Frincke
8. juni 2009
Vores utrættelige junior Anders Brøndum har igen været ude og fiske og har sendt følgende til redaktionen.

Jeg kom ud til kanalen omkring kl. 17.00 og fik smidt noget brød ud i overfladen, der gik ikke lang tid før den første karpe begyndte at tage brødet. Pludselig ser jeg en "guldskygge" i vandet. Jeg kaster ud til den og den vender sig om og tager brødet. Det viser sig af være en "guldrimte" på 2,2 kg.
Jeg fik udover den en spejlkarpe på 5,1 kg, en meget fin tur, mistede også en enkel en.
Redaktionen ønsker tillykke med de flotte fangster.
 
Anders: Efter nærmere gennemgang af dine fangster, må vi nok konstatere at din kvote er ved at være opbrugt. Husk i god tid at søge om yderligere kvote tildeling.   
29-30. maj 2009
Anders Brøndum har igen været ude og fiske og sendt følgende til redaktionen:

Jeg var på en enkelt overnatning i Hove put and take. Turen var rigtig god, jeg fik 5 karper på land, på henholdsvis 5 - 6,7 - 6,9 - 7,2 - 9,8 kg, den på 9,8 kg er min nye personlige rekord. Alle fiskene blev fanget på boilie fra DT-bait.
Næsten fuldskællet spejlkarpe 6.9 kg.

Spejlkarpe 6,7 kg.
Spejlkarpe 7,2 kg.

Spejlkarpe 9,8 kg.
Redaktionen ønsker tillykke med den utrolige flotte fangst og den personlige rekord.
17. maj 2009
Tippen Konkurrencen
Redaktionen har modtaget følgende:
Min søn Lasse Højsgaard Petersen, 11 år, fangede til Tippen Konkurrencen en hornfisk på 440 gram, hvilket rakte til en 7. Plads.

Præmien var en fin vadejakke, og en fin T-shirt med klubbens logo.

Hans far fik samme præmie for en hornfisk på 490 gram.

Mvh Nils Højsgaard Hansen
Redaktionen ønsker begge tillykke med de fine fangster.
7-10. maj 2009
Kysttur til Huset på Sj. Odde
St. Bededagstur
Turberetning: Michael Frincke
Denne traditionsrige tur havde 6 medlemmer tilmeldt sig. Vi var ikke overvældende heldige med vejret, det blæste kraftigt vest, så det meste af tiden måtte vi fiske på den anden side af odden. Vi gik primært efter hornfisk, men heller ikke her var vi så heldige. Hornfiskene var meget spredt og gik langt ude, så alt i alt blev det kun til 12 hornfisk. Regn og stormvejr fik vi også, men heldigvis stort set kun om natten. 

Ellers nød vi den gode mad og rødvinen til bøfferne. Varme veder blev det også til og ikke at glemme Lisbeths æblekage med rom og flødeskum.
En hyggelig tur hvor vi kun manglede lidt flere fisk. Tak til deltagerne Jørgen, Per, Michael L, Otto og Lisbeth for en hyggelig tur.

Knæk og Bræk
Michael Frincke
1 - 3. maj 2009
Tur til Det Gule Rev
Turberetning: Lars Drews
9 medlemmer fra 1940 var på en 44 timers vragtur med M/S Bodil fra Thyborøn 1-2. maj. Lad mig sige det med det samme, det blev ikke blot årets havtur, men den bedste i klubbens historie. Der blev fanget 30 havkatte med 11 over 5 kilo, med den største på 11 kilo til Helge J., efterfulgt af Lars D. med 8,5 og 7.4 samt Kim N. med 8,1 og 7,3. Der blev fanget så mange langer at vi ikke havde tal på det, de fleste på 4-5 kilo men også 2 over 10 kilo, den største på 13,5 til Helge J. 11 kilo til Lars D. Der var ikke så mange torsk men det blev til 2 over målet, med største på 16,5 kilo til Lars S. samt 13,5 til Helge J. Desuden blev der fanget både sej og lubber. Vinderen af turen blev Helge J. med 30 point efterfulgt af Lars D. med 28 point, Lars S med 26 point samt Kim N. med 24 point. Til sidst vil jeg sige tak til deltagerne på turen samt til skipper Per for en uforglemmelig tur.  

Knæk & Bræk
Lars D.    
27-29. marts 2009
Kysttur til Huset på Sj. Odde
Turberetning: Michael Frincke
Endelig var vejr og vind med os, så vi kunne fiske på strækningen lige neden for huset. Allerede før morgenmaden om lørdagen havde Torben fanget den første havørred og resten af os gik så i gang med fiskeriet. Lørdagen gav i alt 4 havørreder, mellem 41 - 48 cm. Ikke store fisk, men der var en del af dem. Alle mistede indtil flere havørreder. Om søndagen var der lidt længere mellem fiskene, men det lykkedes Carsten at miste ikke mindre end 3 havørreder, hvoraf den ene ligefrem knækkede linen.
Som sædvanlig en hyggelig tur, med god mad og dessert leveret af Lisbeth, og hyggeligt samvær.

Knæk og bræk
Michael Frincke
18. marts 2009
Vores junior Anders Brøndum skriver til redaktionen at han har været ude og fiske gedder i en mose i Ballerup, sammen med 2 kammerater.  Anders fik 3 gedder med den største på 3,6 kg. Yderligere havde Anders 1 hug og mistede 3 gedder.
Redaktionen ønsker tillykke med fangsten.
14. marts 2009
Kysttur
Turberetning: Michael Frincke
Endelig havde turleder Carsten sørget for godt vejr, så vi kunne komme en tur til syd Sverige. Kl. 06.00 var vi 6 mand der kørte over broen, kun for at opdage at den "anden side" lå indhyllet i tæt tåge. Da vi ankom til vores sædvanlige "hot spot" måtte vi konstatere at der nok manglede ½ meter vand og tågen lå tæt. Trods det, lykkedes det Anders junior at fange en havørred på ca. 46-47 cm. En fin fisk i Danmark, men i Sverige måtte den ud og svømme igen.

Så skete der ikke mere her og vi måtte prøve at flytte til anden plads. Her tittede solen lidt frem og der gik ikke lang tid før Michael L kunne lande en flot havørred på 2,7 kg. Hans første kystfangede havørred. Det måtte Michael L lige fejre ved samtidig at blive medlem af dykkerklubben, men hvad betyder lidt vådt tøj når man lige har fanget sin første havørred.

Så skete der heller ikke mere her og selvom vi lige prøvede et 3. "hot spot" så var der ikke flere fisk til holdet bestående af; Carsten, Anders, Michael L, Jørgen, Per og undertegnede.

Knæk og bræk
Michael Frincke
27. februar 2009

Lars Søby har været en tur i St. Vejle å og fanget denne utrolig flotte aborre på ikke mindre end 2,025. kg
Redaktionen ønsker tillykke med fangsten.
9. februar 2009

Vores utrættelige junior Anders Brøndum, har igen været ude og fiske og sendt redaktionen dette billede af en torsk på ikke mindre end 11,5 kg.
Redaktionen ønsker tillykke med fangsten.

14. oktober 2009

Kysttur til Frølunde Fed - Røsnæs

Turberetning: Michael Frincke

Denne gang var vi 4 mand af sted og turen gik først til Frølunde Fed. Her lykkedes det Jørgen at fange en havørred, der desværre var et par centimeter for lille til at holde mindstemålet. Da vi havde fisket her et par timer uden mere held, måtte vi prøve et andet sted. Vi fortsatte så til Røsnæs, hvor vi heller ikke mærkede fisk og så gik turen hjem. Ingen fisk til Carsten, Jørgen, Torben og undertegnede.


Knæk og bræk

Michael





12. december 2009

Kysttur til Isefjorden - Røsnæs

Turberetning: Michael Frincke

Efter vindretningen skulle Isefjorden være fin, så der startede vi. Da vi ankom var det da også til perfekte forhold, men der gik desværre ikke mere end en time så var det blæst for meget op og vi måtte videre. Det eneste vi oplevede i de par timer vi var der, var et enkelt hug til Carstens flue. Så gik turen videre til Røsnæs hvor der også så ud til at være perfekte forhold. Her var der bare ingen fisk. Selvom vi fiskede ihærdig i flere timer, så lykkedes det ikke at fange noget. En hyggelig, kold tur, med deltagelse af Carsten, Per, Torben, Jørgen og undertegnede.


Knæk og bræk 

Michael




16. februar 2010

Formand Lars har været en tur på Øresund med Sværd og fanget denne fine torsk på 14,5 kg.


Redaktionen ønsker tillykke med fangsten.

28. februar 2010


Der er i øjeblikket ikke så mange billeder fra fisketure, men til gengæld så har Erik Mogensen lige været ude og kigge til vores båd på Tippen og som i kan se så klare den fint vinteren. Torben Christensen har sørget for at båden er fint renset for sne og is. Nu venter vi bare på at isen i havnen smelter så vi igen kan komme på Øresund.


2. april 2010

Kysttur til Isefjorden

Turberetning: Michael Frincke


Forholdende så fine ud da vi ankom og vi måtte straks ned og få snøren i vandet. Over middag kom solen og så skete der noget med fiskeriet. Først fik undertegnede en havørred på 45 cm. og mistede 2. Så var det Torbens tur til at få en rigtig pæn fisk på krogen. Han gik længe med den, men desværre hoppede den til sidst af. Så måtte undertegnede lige slutte af med en havørred på 1,9 kg. og 58 cm. Alt i alt en rigtig god dag i Isefjorden. Desværre lykkedes det ikke for Jørgen og Per at mærke fisk. 


Knæk og bræk

Michael





24. april 2010

Vores nye medlem Jacob Bo Ejlersen har sendt denne beretning fra kysten.

Her er et billede af min første havørred, fanget den 24/04-10, på en stripper. Den vejede 3,1 kg. og var 72 cm. lang.  Turen gik til vestkysten lørdag morgen kl. 03:30. Vi startede med at fiske et par timer men uden held. Endelig efter 3-4 timers fiskeri var der bid, men det var bare hornfisk, jeg kastede ud igen og der var en mere. Så mærkede vi ikke noget i 2 timer, derefter gik vi 50 meter længere ned af kysten og tog et par kast, efter en 5-10 minutters fiskeri var der bid, det var en stor en. Jeg kæmpede med den i 5 min. før jeg fik den ind. En rigtig flot havørred på 3,1 kg. og 72 cm. :D


Redaktionen ønsker et stort tillykke med den flotte fangst.


29. april - 2. maj 2010

St. Bededagstur til huset på Sj. Odde

Turberetning: Lisbeth Gøttsche


Må jeg som eneste høne blandt 6 haner sige tak til turleder Michael F for en dejlig St. Bededagstur til Sj. Odde.

Turlederen havde sørget for at fordele arbejdet, men vejret og fiskene havde han ikke sørget for at fordele.

Der blev kun fanget 1 hornfisk og en skrubbe og det var om søndagen hvor det næsten var sommervejr.

Det var turlederen og Michael L der fangede dem.

Fredag og lørdag havde vi regn og blæst. Men der blev fisket lidt de dage. Ellers hyggede vi os med god mad og ild i brændeovnen.

Jeg glæder mig allerede til den næste klubtur til Sj. Odde som Michael F står for.

Også tak til de øvrige deltagere som var Per M, Michael L, Torben C, Jørgen P, Otto G. Michael F, og undertegnede.

 



9. maj 2010

Tur til Esrum Sø

Turberetning: Michael Frincke


7 mand deltog i denne tur, hvor turleder Michael S havde sørget for at der ingen vind var på søen, men desværre havde han ikke sørget for tørvejr. Det dryppede lidt det meste af dagen.

3 både tog af sted for at søge efter gedderne og aborrerne. Desværre måtte den ene båd returnere med motorproblemer. De fik dog en anden båd og kom igen på søen,

Det lykkedes turlederens båd at fange en aborre, som vist ikke var mere end 112 g. Undertegnede som delte båd med Per var heldigere, Per fik en gedde på 2,8 kg. og undertegnede en på 2,5 kg. Den 3. båd med Erik M ved roret, fik en aborre på 0,200 g, samt 2 gedder på 0,900 kg. og 2,76 kg.


Knæk og bræk

Michael





21. maj 2010


2 af vores medlemmer, Erik og Kenneth, var en tur på Sjælsø og fik denne Brasen på 5,24 kg på en jig med orm, turen gav desuden 1 aborre på 0,85 samt 8 Gedder på op til 3,5 kg. Brasenen er muligvis ny klubrekord


Redaktionen ønsker tillykke med fangsten. Det bliver spændende at høre om der er tale om en ny klubrekord.




December 2010

Redaktionen har modtaget fangstrapport fra vores medlem Søren Rosing. Havørred på 8,5 kg. og 85 cm. Fanget ombord på Sværd på en nytårstorsketur. Gik i en sildestime og sprang som en rigtig fighter. Carisma stang og stella 4000 hjul klarede det fint, var nettet efter blot 10 minutter. Hjulbremsen på disse hjul er suveræn.


Redaktionen ønsker tillykke med fangsten

20. marts 2011

Et af vore medlemmer, Nils Hansen, var på fisketur i foreningens båd fra Tippen søndag den 20. marts. Det meste af dagen blev der trollet op langs  10 meter kurven til Tårbæk Rev, og ned mod Middelgrundsfortet over lavere vand.  

Ca. 1,5 sømil Nord for Middelgrunden sejlede en trollingbåd rundt i cirkler, og da de kom tættere på kunne de se, hvorfor… : Her var mange torsk, og Nils og hans makker lavede bulefiskeri inden for 100 x  150 meter , hvor de inden for 2 timer tilsammen fangede 25 torsk – alle over mindstemålet og den største på  3,5 kg .

Redaktionen ønsker tillykke med fangsten. Godt at der er nogle af vores mange medlemmer der vil berige redaktionen med noget stof.

23 - 27. marts 2011  

Det var en pragtfuld klubtur til Bornholm fra 23/3 til 27/3 2011 som desværre var en 0 tur. Vi boede på dette pragtfulde hotel som i ser hed Verona, værtsparret Bettina og Per var søde mennesker og maden var enorm god. Vejret var sådan nogenlunde, men koldt. Der boede Nordmænd, Svensker, Tysker og tjekker på  hotellet, alle lystfiskere, og de par stykker der fangede noget havde ikke arme lange nok til at vise hvor stor havørreden var (selv om den kun var 2 kg.) Maden var dejlig og det samme var værelserne.


Tak til turleder Jørgen P. håber han laver en tur igen til næste år.


Lisbeth


16. april 2011

Kysttur til Isefjorden

Turberetning: Michael Frincke


Turen gik denne gang til Isefjorden, hvor turleder Carsten K havde vurderet at her var vejr og vind til at fange fisk. Vi var 6 mand der tog afsted kl. 7.00 lørdag morgen. Da vi ankom blev vi enige om at dele os, og halvdelen gik nordpå og de andre sydpå. Efter nogle timer viste det sig at der faktisk var havørreder både mod nord og syd. Carsten fik en undermåler, en på 43 cm. og mistede en på 3+ kg. som faktisk var halvvejs oppe på land hvorefter den valgte den bedre halvdel. Jørgen mistede desværre en pæn fisk, som ikke ville ned i nettet. Også Torben lykkedes det at få en havørred på land på 49 cm. En pæn blank fisk som desværre ikke vejede så meget som den skulle efter længden. Vi andre, Per, Otto og undertegnede, måtte nøjes med den friske luft og det hyggelige samvær.


Da vi på et tidspunkt kom længere sydpå fandt vi en fosfor granat, der var skyllet op på land. Den så ikke ud til at være brugt og da der stod kraftige andvarsler på den, med instruks om at kontakte enten politi eller miltær, så blev dette gjort. Politiet dukkede op en halv times tid senere og var parate til at afspærre stranden. Et par minutter senere kom en ekspert var søværnet, som forsejlede granaten og tog den med. Han fortalte at der var tale om en markerings granat som udviklede en meget kraftig røg og kunne blive op til 2000 grader varm. Nu kunne vi så roligt fiske videre.


Som altid en meget spændende tur med 1940 hvor vi oplevede andet end fisk.



Maj 2011

Vores medlem Erik Eltong med fladfisk fanget på Sj. Odde. Ud over fladfisk blev der fanget to ulke, som blev sat ud igen.


Redaktionen ønsker tillykke med fangsten

19.  - 22. maj 2011

St. Bededagstur til huset på Sj. Odde

Turberetning: Lisbeth Gøttsche


Tak til turleder Michael F for en dejlig St. Bededag's klubtur til klubben's hus på Sj. Odde. Vejret havde han sørget godt for. Det begyndte først at regne efter alle deltagerne var taget hjem.


Der blev fanget 2 havørreder, 5 hornfisk og 1 fladfisk.


Også tak til gutterne fordi de hjalp med at lægge flagstangen ned så vi kunne sætte ny flagline på og få den nye vimpel op.


Tak til alle deltagerne for hyggeligt samvær.  

  

Lisbeth og Otto


29. maj 2011

Tur til Esrum Sø

Turberetning: Michael Frincke


Søndag kl. 8.00 var vi 6 mand der tog ud fra Sørup havn for at finde gedderne og aborrerne. Op ad dagen begyndte vinden at tage til og en enkelt byge blev det også til. Til trods for at de 3 både prøvede det meste af søen, så blev resultatet ikke det bedste. Det blev til en gedde på 2,250 kg til Per M og en på 0,900 kg til Erik M. 


15. juni 2011

Havtur på Øresund

Turberetning: Helge Jensen


Det er lidt ærgeligt at der ikke er flere medlemmer der tager med på aftenturene med Skjold, da det som regel er et rigtigt godt fiskeri. På turen den 15-6 var vi 12 mand afsted, der var desværre  2 der havde meldt afbud.


Men de 12 mand der var af sted fangede ca lidt over 100 torsk mellem  1-4,2 kg . Turlederen havde bestilt godt vejr  og skipper John sørgede for fiskene.


Så meld dig til næste tur d 12/7 kl. 17,00 til 22,00 hos Turleder Helge Jensen på tlf. 22 34 53 19 eller 36 16 04 01  eller mail helgejensen6@gmail.com. Det er en 1940- pointtur.

Det er rigtigt sjovt fiskeri.


Hilsen turlederen


20. august 2011
Tur til Lagan, Sverige
Turberetning: Michael Frincke


De 2 sidste år har vi været en tur til Lagan i Sverige for at fange laks og begge gange har vi haft laks med hjem, så forventninger til årets tur var store. Ikke mindst da vi stod på den lokale Shell tank for at købe fiskekort og så forsiden af en lokal avis, der med store bogstaver fortalte at aldrig havde laksefangsten i Lagan været størrere. Også melding fra Lagans hjemmeside havde omtalt pæne fangster i ugen før.


Da vi alle syv endelig stod ved elven og riggede grej til blev forventningerne endnu større. Der sprang laks ud af vandet konstant, så det var bare at komme i gang. Det blæste så voldsomt at det var svært at styre grejet og samtidig temmeligt koldt, men det kunne ikke holde os tilbage (ret længe ). Vi blev enige om at finde et sted hvor der var mere læ. Da vi endelig fandt mere læ viste det sig at alle de andre laksfiskere havde fået samme ide, så vi kørte tilbage igen. Nu begynde vandet at stige ret kraftigt, så nu måtte chancen da være der. Men ak, kun Carsten fik et enkelt hug og undertegnede fangede 2 aborrer, som blev sat ud igen, det var jo laks vi var kommet for at fange.


Selvom alle 7 (Carsten, Per, Torben, Jørn, Jørgen, Nils og undertegnede) prøvede ihærdigt, så var der ingen der var nødt til at rense fisk den dag. Til trods for at fangsten denne gang udeblev var vi alle enige om at det skal prøves igen.


Knæk og bræk
Michael


Arbejds weekend Sj. Odde 26-28. august 2011

Turberetning: Otto Gøttsche


Der har været afholdt arbejds weekend til huser på Sj. Odde.  Der blev lavet nye blandingsbatterier på toilet og badeværelse, lagt nye rør fra toilet til septitank  og lavet stangholdere som sidder på siden af huset.


Desuden blev der ryddet op i klædeskabene, og sat hylder i det ene klædeskab til husinspektørens ting.


Der blev ryddet ved indkørslen ( hybenhæk blev klippet ind )  og ny postkasse og stolpe  blev opsat. Det grønne bord blev malet. ( rødt så det passer med de andre borde )


Sat nye askebægre op udenfor ( som vi håber i vil bruge istedet for at slukke cigaretterne på jorden )  og ikke mindst blev der kørt 2 læs på lossepladsen.

  

Vi var uheldige med vejret lørdag da det tordnede, lynede og regnede, men søndag var vejret fint.

Jeg siger tak til dem der deltog på arbejds weekenden:

Lars D, Bent D, Michael F, Jørgen P, Torben C, Kenneth Å, Gunilla J, Aage B, Frank V og Lisbeth G.


Husinspektør

Otto Gøttsche   

Pensionist tur på Øresund 25. august 2011

Turberetning: Lisbeth Gøttsche


Aage B. Bent D, og Lars D har været på tur med Øby sammen med pensionistcentret i Sydhavnen. Aage blev storfanger med 1 torsk på 5,5 kg og 1 på ca 3 kg.


Esrum Sø 3. september 2011

Turberetning: Lisbeth Gøttsche


Formanden og næstformanden har været i Esrum og flytte batterierne i Alubåden, samtidig har de kørt den gule båd til Rungsted.

Bagefter sejlede de ud med Alubåden og fangede ca 100 aborre, hvor de 10 vejede mellem 500 og 600 gram, og formanden fangede en gedde på 7,50 kg.


Esrum Sø 25. september 2011

Turberetning: Erik Mogensen


Vi var 10 mand af sted  inkl. et nyt medlem som skulle udsættes for os andre for første gang. Det var lykkedes turlederen at skaffe noget godt vejr og det meste af turen kunne gennemføres i let påklædning og solcreme.


Fiskeriet gik lidt trægt, men der blev dog hevet en del Aborre op, ikke de store fisk men dog alligevel meget underholdende, vores nye medlem og en gammel formand fik lov at prøve drop-shot fiskeriet for første gang og efter lidt begyndervanskeligheder fandt de ud af det og begynde også at fange fisk.


Den eneste båd det gik helt galt for fangede ingenting og sejlede meget tidligt i havn for som skipper sagde ”var der jo kun småfisk i søen og nu havde de gennemfisket alt”. Der var vist et sted de havde glemt for ca.15 minutter efter de var kommet i havn fik jeg en opringning fra Lars D som havde fanget en Gedde på ca 7 kg, den havde desværre lidt skade under fighten og kunne ikke genudsættes.


Efter yderligere et par timers fiskeri var der almindelig enighed om at sejle i havn og vi mødtes i Sørup havn ca kl 17.

Der blev fanget ca 270 Aborre St. 0,46kg samt en Gedde på 6,56kg

Tak til deltagerne for en fornøjelig tur på Esrum.

Turlederen



Isefjorden 1. oktober 2011

Turberetning: Michael Frincke


Vi var 4 mand der trodsede elementerne og drog til Isefjorden den første efterårs dag. Kombinationen af 25 graders varme, høj klar blå himmel og ingen vind giver ingen fisk. Vinter waders i dette vejr var bestemt meget ubehageligt. Nu ved alle hvad kondens vil sige. Fisk var der ingen af, selvom vi prøvede at flytte til en anden plads. Men Otto, Torben, Freddy og undertegnede havde bestemt en hyggelig picnic tur.

Sj. Odde 7- 9. oktober 2011

Turberetning: Lisbeth Gøttsche


Så er efterårsturen til klubben’s hus på Sj. Odde slut, det har været en blandet fornøjelse. Det stormede temmelig meget om lørdagen så det var næsten umuligt at fiske, men så hyggede vi os indendørs med ild i brændeovnen og socialt samvær. Om søndagen var vejret godt og der var alle nede og fiske.


Claus Kragh fangede en havørred der var 47 cm lang og vejede 800 gram. Jørn Unger fangede en havtaske, der med ( indhold ) vejede ca 3 kg.

Ellers blev der kun fanget undermålere.

Tak til deltagerne, samt turleder Michael.

Lisbeth





Lidt fra huset på Sjællands Odde, Januar 2012

Beretning: Lisbeth Gøttsche 


Kystsikringen vi havde ned mod stranden er væk, efter alle de storme vi har haft. Den er simpelt hen faldet ned i vandet ( se billedet ) Stranden er også næsten væk. Vi håber at den kommer op igen når det bliver forår.


Tippenbåden Januar 2012

Beretning: Lisbeth Gøttsche


Jeg har onsdag den 11/1 2012 været en tur på Tippen og se til båden, den så meget pæn ud og så længe vi ikke har isvinter og vejret er til det er i meget velkommen til at låne den. ( se billedet )

Esrumbådene er kommet på land og jeg giver besked når i kan låne dem igen.


Isefjorden 14. januar 2012

Turberetning: Michael Frincke


Denne gang gik turen til Isefjorden. Det var det mest pragtfulde vejr, med blå himmel og sol. Vinden kom fra nord vest, så der var lidt røre i vandet.  Alle regnede med at denne gang måtte det da give en havørred eller 4.

Vandet var desværre meget mørkt (ikke kun lidt uklart) på grund af småstykker af tang. Ligegyldigt hvilken farve blink eller flue vi prøvede så lykkedes det ikke at få fisk på land. Kun Carsten havde hug og mistede en lille undermåler.

Efter flere timers ihærdig fisken gav vi op og drog tomhændede hjemad.


Februar 2012


Formand Lars Drews og Frank Vågø var for et par år siden en tur i Guatemala og fiske. Her kan du se hvordan det gik.


8. februar 2012 - Tippen

Som I kan se på billederne er Tippen båden nu frosset inde og havnen er lukket. Hele Svanemølle bugten er lukket af is og kun fuglene har lidt åbent vand at svømme rundt i.

19. februar 2012

Havtur på Øresund - 12 mands tur.

Turberetning: Nils Hansen


Den 19. februar havde 1940 havtur med ”Sværd”, hvor Kim Knudsen er (den dygtige) skipper.


Turen var en 12 mandstur, hvor vi giver lidt ekstra for turen, og så er vi kun 12 mand ombord med ekstra albueplads. De færre fiskere på båden giver mindre linekludder, samt en større sandsynlighed for, at det lige er dig, som er den heldige, der får bid – i modsætning til, hvis der er 25 personer ombord som normalt.


Fiskeriet foregik denne dag nede ved Hven, hvor de sidste par dage havde givet flest store fisk heromkring.


Lige fra første stop fik vi fisk, og undertegnede var så heldig at hive den første op, som vejede 8,2 kg. Det blev dagens næststørste. Helge, turlederen som ellers normalt plejer at være en flink og sympatisk mand, snuppede umiddelbart herefter dagens største på 10,2 kg.


De næste timer kom der jævnt pænt med fisk op hele tiden, og da vi sejlede hjemad igen ved middagstid, havde vi tilsammen fanget 26 torsk, med en del over 5 kg. Helge kom op på at fange 6 torsk, og undertegnede fik 4 torsk: 6,0 – 6,4 – 7,7 – og 8,4 kg. En gennemsnitsvægt på lidt over 7 kg !!

Nils Hansen